Housegard Luma Smartlife
Housegard LUMA er et moderne, trådløst brandsikringssystem, der gør det nemt at sikre hjemmet mod brand og kulilte – uden kompliceret installation eller kabler. Med smarte detektorer og intelligent styring via app, får du både tidlig varsling og fuldt overblik – direkte på din mobiltelefon.
Centralt i systemet står LUMA HUB’en, som forbinder alle enheder og sender beskeder til din telefon i tilfælde af alarm eller lavt batteri.
Systemet kan kombineres og tilpasses efter behov:
-
Røgalarmen opdager røgudvikling tidligt og er seriekoblet, så alle alarmer reagerer samtidig, hvis én aktiveres.
-
Kuliltealarmen giver livsvigtig advarsel ved usynlig, lugtfri kulilte – oplagt til rum med brændeovn, gas eller fyr.
-
Varmealarmen registrerer hurtige temperaturstigninger og er ideel til køkkener og garager, hvor røgalarmer ellers kan give falske alarmer.
-
Trådløs sirene kan placeres, hvor du ønsker ekstra lydstyrke ved alarm, f.eks. i kælder eller garage – og har batteribackup.
-
Med den trådløse fjernbetjening kan du let aktivere eller deaktivere systemet manuelt, uden brug af app.
Housegard LUMA-systemet fungerer trådløst og kræver ingen kabler. Du kan tilslutte op til 40 enheder til én hub, og opsætningen klares nemt via appen. Alle komponenter kommunikerer på RF 868 MHz, som sikrer stabil forbindelse og lang rækkevidde – op til 100 meter udendørs.