USB-C til Lightning
USB-C til Lightning kabler bruges til opladning og synkronisering af iPhone, AirPods og andre Apple-enheder. Flere modeller understøtter hurtig opladning via Power Delivery og USB-C 3.1, og findes i både originale og kompatible udgaver – alle af høj kvalitet og med hurtig levering.
-
40,00 DKK Fra 29,00 DKK
- 10 for 29,00 DKK pr.stk. - 27%
Når Lightning stadig er det rigtige valg
USB-C til Lightning kabler bruges, når du vil oplade eller synkronisere en Apple-enhed med Lightning-stik fra en oplader eller computer med USB-C port. Det gælder især iPhones, AirPods og ældre iPads – og selvom nyere modeller som iPad Pro og iPhone 15 har fået USB-C, er Lightning stadig relevant for rigtig mange.
Lightning er en teknologi udviklet af Apple. Den er mere kompakt end tidligere stik og understøtter både opladning og dataoverførsel. Med den rigtige oplader og kabel kan du endda få hurtigopladning via Power Delivery (PD). Men det kræver, at både kabel og oplader er kompatible.
Kabler i alle varianter
Hos Batteribyen finder du USB-C til Lightning kabler fra en række producenter som Goobay, Leki, Intenso, Duracell og Nedis – og også det originale Apple-kabel. Nogle er MFi-certificerede (Made for iPhone/iPad), andre er designet til at give ekstra holdbarhed med fx tekstilbeklædning, metalforstærkning eller bøjebeskyttelse.
Kablerne fås i forskellige længder – fra 0,5 til 2 meter – og kan bruges i både hjemmet, tasken, bilen og på kontoret. Uanset om du leder efter et kabel til hverdagsbrug eller en robust model til rejser og slid, er der noget at vælge imellem.
Hvad skal du vælge?
Hvis du har en iPhone, AirPods eller ældre iPad med Lightning-stik, og en nyere oplader med USB-C udgang, skal du bruge et USB-C til Lightning kabel. Har du derimod en iPad Pro eller MacBook med USB-C i begge ender, skal du vælge et USB-C til USB-C kabel.
Er du i tvivl, så kig på dine enheder: står der “Lightning” eller “USB-C” på stikket? Tjek også effekten på opladeren – ved behov for hurtig opladning bør du vælge et kabel, der understøtter PD (Power Delivery). På produktsiderne har vi gjort det nemt at sammenligne både længde, mærke, materiale og funktion.
Originale Apple-kabler – uden æske
Vi oplever jævnligt spørgsmål fra kunder, der undrer sig over, hvorfor nogle originale Apple-kabler ikke leveres i den klassiske Apple-æske. Forklaringen er enkel: vi arbejder med upcycling og genanvendelse.
Når Apple-enheder gendeles, opgraderes eller sælges uden tilbehør – fx til erhverv, værksteder eller skoledrift – ender mange kabler som overskud, selvom de aldrig er blevet brugt. Gennem vores partnere køber vi sådanne originale Apple-kabler, som er taget ud af æsken, men aldrig har været i brug. På den måde undgår vi spild og kan tilbyde originale produkter til en lavere pris.
Kablerne er stadig dækket af garanti og reklamationsret – de mangler blot emballagen.
Sådan ser du, om kablet er originalt
På nogle Apple-kabler står indgraveringen på selve USB-stikket, mens det på andre er trykt på selve kablet ca. 15–20 cm fra stikket. Teksten er meget lille, men er et godt tegn på ægtheden. Hvis du ser den form for mærkning – og har købt hos en troværdig forhandler – kan du regne med, at du har fået et originalt Apple-produkt.