Nødberedskab - Private
Et godt nødberedskab starter i hjemmet. Her finder du udstyr til at klare dig og din husstand i op til 3 døgn – uden strøm, varme eller adgang til butikker.
Vælg blandt produkter til lys, strøm, kommunikation, førstehjælp, vandopbevaring og madlavning.
-
99,00 DKK Fra 89,10 DKK
- 10 for 89,10 DKK pr.stk. - 10%
-
59,00 DKK Fra 39,00 DKK
- 5 for 39,00 DKK pr.stk. - 34%
-
34,95 DKK Fra 27,96 DKK
- 20 for 27,96 DKK pr.stk. - 20%
Guide til privat nødberedskab: Sådan forbereder du dig til 72 timer uden strøm, varme og vand
Et godt nødberedskab starter i hjemmet. Hos Batteribyen vil vi gerne hjælpe dig med at få overblik over, hvad du har brug for, og hvordan du kan dække de mest basale behov, hvis krisen rammer. Vi tager udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens anbefalinger og supplerer med forslag til produkter og løsninger, der passer til netop din husstand.
Hvad er et nødberedskab?
Beredskabsstyrelsen anbefaler, at alle husstande i Danmark er forberedt på at kunne klare sig selv i 72 timer (3 døgn) uden el, varme, rindende vand eller mulighed for at handle. Det giver myndighederne tid til at prioritere hjælp til de mest sårbare og genetablere kritisk infrastruktur.
Tjekliste: Dit 72-timers beredskab
Vi gennemgår her hvert område i den officielle tjekliste og viser, hvordan du med produkter fra Batteribyen kan sikre din husstand bedst muligt.
1. Drikkevand
Vand er det vigtigste i enhver nødsituation. Du bør have minimum 3 liter pr. person pr. døgn til drikke og madlavning. Det svarer til 36 liter for en familie på fire.
Hos Batteribyen finder du vanddunke i flere størrelser, både sammenklappelige beholdere og modeller med tappehane, som gør det nemt at dosere og opbevare rent drikkevand.
2. Mad og tilberedning
Selvom myndighederne anbefaler mad, der ikke kræver opvarmning, kan mange familier have glæde af muligheden for at tilberede noget varmt. Har man rester, frosne madvarer eller blot lyst til lidt ekstra komfort, er det muligt at koge vand, lave kaffe eller opvarme måltider – også uden adgang til en stikkontakt.
Vi har alt fra gasblus og varmeplader til USB- og batteridrevet køkkenudstyr. Nogle kølebokse fungerer også som minifrysere og giver mulighed for at holde mad og drikke koldt i længere tid. Og som et lille kuriosum kan du endda tage en transportabel espressomaskine med i beredskabet.
Vil du sikre drift til større apparater, anbefaler vi at se på invertere. En ren sinus inverter kan drive følsomt elektronisk udstyr som laptops, køleskabe og medicinsk udstyr, mens en modificeret sinus inverter er velegnet til fx varmeapparater og almindelig belysning.
3. Medicin og førstehjælp
Du bør have en basispakke med personlig medicin og førstehjælpsudstyr. Det handler ikke kun om plaster – også feber, smerter og infektioner kan blive alvorlige uden adgang til læge.
Hos os finder du førstehjælpssæt og plejeudstyr, men også termometre, blodtryksmålere og pulsoximetre, som giver ekstra tryghed i hjemmet.
4. Hygiejne
God hygiejne forebygger sygdom. Det gælder især, hvis toiletforhold og adgang til rindende vand bliver begrænsede.
Vi tilbyder hånddesinfektion og hygiejneprodukter, og anbefaler desuden at du supplerer med toiletpapir, vådservietter og sanitetsprodukter efter behov.
5. Varme
Et strømsvigt kan betyde, at varmeforsyningen ryger. Tæpper og varmt tøj er vigtige – men det er også muligt at supplere med elektriske varmeløsninger, uanset om du bruger inverter, batteri eller USB-tilslutning.
Hos os finder du varmetæpper, varmeblæsere og genopladelige varmekilder, der kan give målrettet og effektiv varme, selv når huset er uden strøm i længere tid.
6. Strøm og belysning
Muligheden for at kunne oplade telefoner, bruge lygter og holde nødvendigt udstyr i gang er essentiel. Powerbanks, (med og uden solceller), powerstations og invertere kan være med til at sikre det – og du kan supplere med adaptere til elværktøjsbatterier, hvis du allerede har batterier liggende.
Sørg for et godt lager af batterier – og overvej genopladelige modeller. Måske du endda vil se på batterier, der ikke kræver en ekstern oplader, men blot lades direkte med USB-C.
Du finder et stort udvalg af lygter, lommelygter, pandelamper og solcelledrevetbelysning – inkl. batteridrevne og genopladelige stearinlys til sikker, langvarig brug.
7. Kommunikation
Når mobilnettet er ustabilt, er det vigtigt at kunne få opdateringer og holde kontakt med andre. En nødradio med håndsving eller solceller kan give adgang til nyheder og myndighedsmeddelelser.
Walkie-talkies er velegnede til kommunikation i og omkring hjemmet – særligt hvis I er flere samlet eller har naboer, I samarbejder med.
8. Særlige behov
Børn kan let blive urolige i en krisesituation – her kan lys, musik og rolige omgivelser gøre en forskel. Produkter med RGB-lys og blide lydfunktioner giver både tryghed og afledning.
Ældre og sårbare kan have brug for udstyr, der hjælper dem med at overvåge eget helbred og bevare uafhængighed. Samtidig kan det være en hjælp for hele familien at kunne holde øje med sikkerheden i hjemmet.
Vi tilbyder alarmer og detektorer til gas, vand, røg og bevægelse, panikknapper og SOS-systemer, der kan skabe tryghed for både dig selv og dine nærmeste.
Et samlet kit – eller din egen kombination
Hos Batteribyen kan du selv sammensætte et komplet nødberedskab. Du vælger det, der passer til dine behov og dit hjem – uanset om det er et simpelt setup med en radio, lygter og batterier, eller en komplet løsning med powerstation, inverter, vanddunke og førstehjælp.
Du behøver ikke købe alt på én gang – men det vigtigste er at komme i gang.
Og vi står klar til at hjælpe dig.