Micro-USB Oplader
Opladere til smartphones, tablets, kameraer, Bluetooth-højtalere, e-bogslæsere, powerbanks og andet tilbehør med Micro-USB stik.
Micro-USB – en standard med historie
Micro-USB var i mange år det mest udbredte stik til opladning af mobiler, tablets og tilbehør. Før USB-C kom på banen, brugte stort set alle Android-telefoner og et hav af elektroniske gadgets Micro-USB-port. Derfor findes der stadig millioner af enheder, der er afhængige af denne type oplader.
Selvom USB-C i dag er blevet standard på nye smartphones og laptops, er Micro-USB opladere stadig uundværlige til en lang række produkter: kameraer, e-bogslæsere, Bluetooth-højtalere, powerbanks og ældre telefoner. Mange af disse enheder holder i årevis – og derfor er det vigtigt at kunne finde den rette oplader, når du skal bruge en ny.
Form og watt
Micro-USB-stikket bliver gradvist overhalet af USB-C, men fordelen er, at du aldrig er i tvivl: Micro-USB er smallere, asymmetrisk og kan kun sættes i én vej.
Du kan få Micro-USB både som løse kabler og som oplader med kabel inkluderet. Modsat USB-C er der ikke mange avancerede teknologier som QC (Quick Charge), PD (Power Delivery) eller GaN at tage stilling til. Det gør valget mere enkelt: du skal primært kigge på opladerens spænding (watt).
Som tommelfingerregel gælder:
– Til små enheder som høretelefoner eller ældre mobiler → 5W oplader er nok.
– Til lidt større enheder som tablets, kameraer eller powerbanks → vælg en oplader på 10–15W.
Så er du dækket ind uden at skulle bekymre dig om detaljer, og dine Micro-USB-enheder kan få strøm i mange år fremover.