USB-A til nicheudstyr – Micro-B, dual-strøm, RJ45, seriel og adapters
USB-A er stadig den klassiske port, som mange bruger til alt det praktiske: ekstern lagring, netværk via kabel, ældre udstyr, små konvertere og adaptere. Og netop her bliver det hurtigt teknisk, fordi de her løsninger ofte bruges til “noget bestemt” – og ikke bare til opladning af en telefon.
I denne guide får du en forklaring på de USB-A-typer, der typisk ligger i “special”-hjørnet.
Vi har prøvet at lave en guide til dig, så det bliver lettere at finde rundt i junglen af adaptere, kabler, stik og kortlæsere. Niche-produkter behøver ikke nødvendigvis være noget man kender betegnelserne på, og ofte er det noget de fleste har i hjemmet, men ikke kender betegnelsen for. ”Jeg ved jo godt hvordan det ser ud – jeg aner bare ikke hvad det hedder”
Det kan være svært at finde på mange hjemmesider – inklusiv vores egen og derfor har vi valgt at linke til de relevante kategorier undervejs, så du hurtigt kan finde den type kabel, der passer til din enhed. Vi har prøvet at samle alle kabler i kategorier på bedste vis, og nu også denne guide – i håb om, at det kan blive bare en lille smule lettere.
Special-kabler er faktisk slet ikke så specielle – vi bruger dem næsten hver dag – til internet, printere, opladning af små lamper, højtalere og høretelefoner, overførsel af billeder fra kamera til computer – men selve titlen på kablet..det er specielt – og det er også helt okay, så længe man bare kan få fat i det, når man skal bruge det.
1) USB-A til USB Micro-B – til eksterne harddiske og specialudstyr
USB Micro-B er en særlig stiktype, der især bruges til eksterne harddiske og udstyr, hvor der er behov for både data og strøm i samme port. Kablet har USB-A i den ene ende og et lidt bredere stik i den anden – med to flade dele side om side.
Du bruger et USB-A til USB Micro-B kabel, når du fx gerne vil:
– Tilslutte en ekstern harddisk fra fx WD Elements, Toshiba Canvio eller Seagate Expansion – Forbinde en NAS-boks som Synology eller QNAP via USB – Overføre data fra ældre videokameraer som Sony Handycam, Canon Legria, JVC Everio eller professionelle optagere – Tilslutte (special)udstyr som labelprintere, 3D-printere eller fotoprintere, der kræver hurtig dataoverførsel – Forbinde avanceret udstyr til musik- eller lysproduktion, fx lydmixere, MIDI-controllere eller medieafspillere
Tip: USB Micro-B ligner måske et almindeligt Micro USB-stik, men det er bredere og har to sammensatte dele.
Typiske enheder med USB Micro-B 3.0 port
– Eksterne harddiske fra WD, Seagate og Toshiba – Professionelle lagringsenheder og backup-diske – Udvalgt netværksudstyr og dockingløsninger
Er du i tvivl om det er det rigtige kabel?
Kendetegn: Et bredt, fladt stik med to adskilte dele.
Sådan tjekker du: – Søg på modelnummeret sammen med “USB port” eller “connector” – Slå op i producentens specifikationer, fx hos WD, Seagate, Toshiba eller Synology – Se efter betegnelser som “USB 3.0 Micro-B”, “USB 3.0 Micro” eller “Dual USB Micro”
2) USB-A dual strømkabel – når én USB-port ikke giver strøm nok
Et USB-A dual strømkabel har to USB-A stik i den ene ende og ét stik i den anden (typisk Micro-B eller DC). Det bruges, når én USB-port ikke kan levere strøm nok – fx til eksterne harddiske, små routere eller Raspberry Pi-enheder.
Du bruger kablet til at hente ekstra strøm fra en anden USB-port, uden at skulle bruge strømforsyning med stik. Det gør kablet oplagt til situationer, hvor:
– Din eksterne harddisk kræver mere end 500 mA og ellers kobler fra – Du vil bruge en Raspberry Pi, router eller lignende via USB-strøm – Du tilslutter en harddisk med USB Micro-B og oplever ustabil forbindelse – Du bruger USB-baseret udstyr (fx DVD-drev eller dockingstation), der trækker ekstra strøm
Eksempel – ekstern harddisk uden egen strømforsyning Nogle ældre eksterne harddiske (især 2,5" modeller) kræver mere strøm, end én USB-port på en bærbar computer kan levere. Med et dual-kabel sætter du det ene USB-A-stik i din computer og det andet i en ekstra USB-port, så disken får strøm nok og ikke kobler fra.
Godt at vide – Det ene USB-stik er til data og strøm, det andet kun til ekstra strøm – Løsningen er kun til strømforstærkning – det giver ikke hurtigere data – Virker kun hvis begge USB-porte sidder på samme enhed eller strømforsyning
3) USB-A til RJ45 – stabilt internet via netværkskabel
USB-A til RJ45 bruges, når du vil have internet via netværkskabel på en enhed, der ikke har en netværksport. Det fungerer som en lille USB-netværksadapter (eller adapterkabel): Du sætter USB-A i din computer/enhed og netværkskablet i RJ45-porten – så er du på internettet.
Typiske anvendelser
– Opret netværksforbindelse på computere uden RJ45-port – Forbind Raspberry Pi, mini-PC’er eller NAS-enheder til kablet netværk – Brug som reserveforbindelse, hvis Wi-Fi driller – Tilslut netværk i arbejdsområder med låst Wi-Fi (skole, konference mv.)
USB 2.0 eller USB 3.0?
Der findes både USB 2.0 og USB 3.0 versioner. Forskellen er hastighed:
USB 2.0: Op til 100 Mbps – til almindelig netbrug og mails USB 3.0: Op til 1000 Mbps (Gigabit Ethernet) – til streaming, store overførsler og krævende netværk
Hvis du har en blå USB-port eller nyere computer, anbefales USB 3.0 for fuld hastighed.
Godt at vide
– Fungerer som en netværksport via USB – Kræver ikke ekstra strømforsyning – Nogle modeller understøtter avancerede funktioner som Wake-on-LAN, PXE Boot og MAC-kloning – se specifikationerne – Virker ikke med alle Android-enheder eller smart-TV’er – tjek om enheden understøtter USB Ethernet-adaptere
4) USB-A 3.0 til RJ45 tekstilkabel – samme idé, bare ekstra slidstærkt
Har du brug for en stabil internetforbindelse via kabel, og vil du samtidig have et mere robust kabel til daglig brug? Et USB-A til RJ45 tekstilkabel giver dig Gigabit-hastighed (op til 1000 Mbps) og et slidstærkt design, som holder længere end standardkabler.
Hvorfor så vælge tekstilkabel?
Et tekstilkabel er dækket af en flettet overflade, der beskytter mod knæk og slid. Det er ideelt, hvis du:
– Har kablet med i tasken og ofte tager det til og fra – Bruger det i miljøer, hvor kabler let bliver trukket eller klemt (fx værksted eller studie) – Vil have et mere fleksibelt kabel, der ikke filtrer
Men start med at gå efter tallene. 2,0 eller 3,0. Her afhænger det af, hvad du skal bruge kablet til. Skal du afholde LAN-event enten i større forsamlinger eller bare derhjemme, så skal du have fat i et RJ45 3,0 kabel. Selvom der er WiFi – så duer det ikke i denne sammenhæng. 3,0 har høj hastighed og kan klare mange computere på én gang. Skal du have en almindelig bærbar eller stationær computer til at virke hjemme – så kan du roligt vælge 2,0. Overvej lige en ekstra gang, om du også skal downloade store filer eller streame – så kan du med det samme opgradere til 3,0 – så slipper du for at skulle købe et nyt kabel senere.
Tekstil? – det er bare generelt smart eftersom det er mere slidstærkt – især hvis du bruger det i miljøer hvor kabler bliver trukket og klemt.
5) USB-A til Seriel converter (RS232/COM) – når du skal koble moderne PC til ældre udstyr
En USB-A til Seriel adapter gør det muligt at forbinde en moderne computer med ældre udstyr, der bruger en klassisk RS232 seriel port – også kaldet COM-port (klassisk “seriel port” på ældre udstyr). Hvis dette er ”volapyk” – kan det igen oversættes: Det er ofte udstyr som industrimaskiner, måleinstrumenter, kasseapparater, adgangskontrolsystemer eller ældre modemmer. Igen: Mange tekniske ord, men nødvendige for at blive adskilt fra hinanden.
Software og drivere Mange serielle adaptere kræver en driver – typisk Prolific PL2303, FTDI eller CH340 chipset (chipset = den “indmad”, der afgør hvilken driver adapteren bruger). Nogle systemer registrerer dem automatisk, men især på Windows 10/11 og macOS kan det være nødvendigt at installere driver manuelt. Tjek specifikationerne for, hvilket chipset adapteren bruger, og om der medfølger drivere – især hvis du skal bruge den professionelt.
Godt at vide
– Understøtter typisk baud rates op til 1 Mbps (afhænger af model) – USB-A han → DB9 han (DB9 = 9-pin stiktypen på RS232-kabler) – Nogle adaptere har skruehuller, så de kan fastgøres til udstyret – Kræver ikke ekstern strøm – strømfødes via USB
Det her er dér, mange bliver snydt: ordet “adapter” bruges om flere ting, men de er ikke det samme.
USB-A adapterkabel Et USB-A adapterkabel gør det muligt at forbinde enheder med forskellige USB-stik – fx USB-A til Micro USB, USB-C eller Lightning. Det er en fleksibel løsning, når du vil bruge eksisterende kabler eller opladere med en anden enhedstype. Nogle har ekstra funktioner som OTG (On-The-Go), så du kan tilslutte USB-enheder som tastatur, mus eller USB-nøgle direkte til din mobil eller tablet.
USB-A adapter En USB-A adapter er en lille overgang, der gør det muligt at tilslutte ældre USB-A stik til nyere funktioner eller enheder. Det kan være, du vil tilføje lyd til en PC uden lydport, få netværk via kabel, tilføje Bluetooth eller forbinde enheder, der ellers ikke passer sammen.
7) USB-A adaptere til lyd, netværk og Bluetooth – “tilføj en funktion”
Her er de tre typiske “tilføj-funktion”-adaptere:
USB-A til lyd En USB-A til lydadapter er den nemme løsning, hvis din PC mangler en hovedtelefonudgang, mikrofonindgang – eller hvis det indbyggede lydstik er defekt. Adapteren tilsluttes blot en ledig USB-A port og fungerer som et eksternt lydkort.
USB-A til netværk En USB-A til netværksadapter er løsningen, hvis din computer ikke har en netværksport, eller hvis Wi-Fi driller. Den giver dig adgang til stabilt, kablet internet direkte via USB-A.
USB-A til Bluetooth En USB-A til Bluetooth-adapter tilføjer hurtigt trådløs forbindelse til din PC via en almindelig USB-A-port, så du kan bruge headset, mus, tastatur, controller m.m.
8) USB-A til USB-A/B/C – små overgange, vinkler og “det passer ikke”
Her finder du små adaptere, der konverterer mellem forskellige USB-stik. Det kan være USB-A til USB-C, vinklede USB-A adapters til trange steder, eller overgange fra USB-A til USB-B eller USB-A til USB-A (hun/han). Perfekt, hvis du mangler en hurtig og enkel løsning til at forbinde udstyr, der ikke passer sammen direkte.
En miniguide:
- USB-A til USB-C: Tilslut USB-C-enheder som nyere telefoner, tablets eller eksterne diske til en PC med USB-A. - USB-A til USB-B: Bruges ofte til printere, scannere eller ældre eksterne harddiske. - USB-A vinkeladapter: Smart, hvis porten sidder besværligt, fx bag en stationær PC eller på en vægmonteret skærm. - USB-A hun/han: Forlæng eller omvend retningen på eksisterende USB-A kabler. - Micro USB til USB-C: Til små enheder som kameraer eller opladere med micro USB, når du vil bruge nyere kabler.
9. Løse USB-A stik – til reparation og DIY
Løse USB-A stik er til dig, der vil reparere et kabel, lave en specialløsning eller bygge dine egne forbindelser til hobbyprojekter. Det er især relevant, når standardkabler ikke passer i længde, vinkel eller opsætning – eller når et stik er knækket, men resten af kablet er fint.
Det skal du være opmærksom på Vælg først den rigtige USB-version (2.0 eller 3.0), og derefter hvordan stikket skal monteres (lodning eller skrueterminal, hvis det findes). Tænk også over afskærmning og pladsforhold – fx om du har brug for et vinklet stik bag en PC eller i et rack.
Mini-guide: sådan vælger du typisk rigtigt
– Skal stikket primært bruges til strøm/ladning og simple enheder, er USB 2.0 ofte nok. – Skal det bruges til hurtig data (fx eksterne harddiske), så kig efter USB 3.0-stik (typisk med flere pins og ofte blå indsats – afhængigt af model). – Vil du have den mest holdbare løsning, så vælg en type til lodning. Vil du montere hurtigt uden loddekolbe, kan skrueterminal være en genvej (hvis varianten findes). – Sidder porten et sted med meget lidt plads (bag PC, tæt på væg, i rack), er en vinkel-model ofte den bedste løsning.
Typiske grunde til at vælge løse stik
- Når du skal erstatte et ødelagt stik uden at kassere hele kablet - Når du vil lave en skræddersyet længde til fast installation (bil, værksted, rackskab) - Til DIY- og maker-projekter med Arduino, Raspberry Pi eller elektroniske moduler - Når du bygger prototyper eller arbejder med specialudstyr, hvor standardkabler ikke passer
10) USB-A kortlæser – når din PC mangler SD/microSD-slot
De fleste kameraer, droner og GPS-enheder gemmer billeder og optagelser på et hukommelseskort – typisk SD eller microSD. Men mange computere har ikke længere en indbygget kortlæser. Her er en USB-A kortlæser løsningen.
Hvis du mest overfører billeder og små filer, kan en simpel USB 2.0 kortlæser klare jobbet. Arbejder du med store videofiler (fx fra drone eller actionkamera), så vælg en model med USB 3.0 og UHS-II for høj hastighed.
Hvilke kort passer i læseren?
- SD-kort: Bruges i kameraer, DSLR og mange videokameraer. - microSD-kort: Bruges i droner, bilkameraer (dashcams), overvågningskameraer, actionkameraer, mobiler og GPS-enheder.
De fleste USB-A kortlæsere understøtter begge korttyper. Har du begge formater, så vælg en model med to slots – så kan du læse begge på én gang.
Vil du læse videre?
Hvis du også har brug for en “klassisk” USB-A-guide (USB-A til USB-C, Lightning, Micro USB, forlængere, hubs osv.), så ligger den i "Læs & Lær mere" som sin egen artikel.