⚡ MINI BRUGSANVISNING

Batteridrevet fugepistol til Makita, DeWalt og Milwaukee 18V

Produkt: Batteridrevne fugepistoler 18V, 300 ml (hard glue) og 600 ml (soft glue)
Kompatible mærker: Makita, DeWalt og Milwaukee 18V batterier
Varenumre hard glue: 100054946, 100054947, 100054948
Varenumre soft glue: 100054949, 100054950, 100054951

Quick start guide – sådan kommer du hurtigt i gang

  • 1
    Sæt et opladt 18V batteri i fugepistolen
  • 2
    Isæt patron eller pose i røret
  • 3
    Juster stempelstangen, så den passer til patronstørrelsen
  • 4
    Tryk på aftrækkeren for at starte fremføringen
  • 5
    Slip aftrækkeren – stemplet trækker sig automatisk tilbage og forhindrer efterløb

Om produktet

Disse batteridrevne fugepistoler er udviklet til præcis og ensartet påføring af fugemasse, silikone og lim. De erstatter manuel trykning og reducerer belastningen i hånden, så du får en mere stabil og kontrolleret arbejdsgang – både ved små reparationer og større projekter.


Sådan vælger du den rigtige variant

Fugepistolen har et integreret LED-arbejdslys på 400–450 lumen, så du kan arbejde i mørke hjørner, skabe og under håndvaske uden ekstra belysning.

Du kan vælge mellem to varianter; hard glue og soft glue. Fælles for begge varianter er den justerbare fremføringshastighed (0–200 mm/min), der lader dig tilpasse flowet efter materialets viskositet, samt den automatiske anti-dryp funktion, der trækker stemplet tilbage og giver en ren afslutning uden spild.

Forskellen mellem de to varianter afhænger af arbejdsopgaven

300 ml hard glue
Standard fugepatroner
Højviskose materialer
Almindelige fugeopgaver i hjemmet
Omkring vinduer, døre, badeværelser og køkken
600 ml soft glue
Folieposer og pölsepatroner
Velegnet til større opgaver og længere fuger
Facadefuger
Større tætningsopgaver

Vælg det mærke der matcher din platform

Fugepistolerne fås til de tre mest udbredte 18V platforme. Vælg den variant, der passer til de batterier, du allerede har:

Mærke Batteriplatform
Makita 18V Passer til alle Makita 18V LXT batterier
DeWalt 18V Passer til alle DeWalt 18V XR batterier
Milwaukee 18V Passer til alle Milwaukee M18 batterier

Mini guide – trin for trin

Sådan isætter du batteriet

Skub batteriet i bunden af fugepistolen, indtil det klikker på plads. Brug kun et batteri, der matcher mærke og volt på fugepistolen.

Sådan isætter og skifter du patron eller pose

Indsæt patronen eller posen i røret med en bajonet-montering. Drej røret 90 grader, indtil du hører et klik – så er det låst fast. Juster stempelstangen, så den passer til patronens længde.

For at tage røret af trækker du forsigtigt på rørets udskifterknap, drejer røret 90 grader og trækker det ud. Det kræver ikke værktøj.

Sådan justerer du fremføringshastigheden

Hastigheden kan justeres trinvis fra 0 til 200 mm/min. Start lavt ved tynde materialer og længere fuger, og skru op ved tykkere lim eller når der skal mere materiale ud.

Sådan påfører du fugen

Sørg for, at fladen er ren og tør, før du går i gang. Hold fugepistolen i en let vinkel, og før den jævnt langs samlingen, mens du trykker på aftrækkeren. Det er bedre at lægge en tynd fuge og supplere, end at lægge for meget på én gang.


Hvis fugepistolen ikke virker

Kontroller:

  • At batteriet er ladet og sidder korrekt
  • At patronen er åben og fri for hærdet materiale
  • At stempelstangen ikke er blokeret
  • At du har valgt en passende fremføringshastighed

Tag eventuelt batteriet ud, vent et øjeblik, og sæt det i igen.


Hvis fugen ikke kommer ud, kan du tjekke

  • At spidsen på patronen er klippet af
  • At den indre forsegling i patronen er brudt
  • At der ikke sidder hærdet materiale i spidsen
  • At patronen ikke er beskadiget eller frossen
  • At stempelstangen er fri for fugemateriale

Daglig brug og opbevaring

  • Tør fugepistolen af efter brug, og fjern eventuelle rester af fugemateriale fra spids og stempelstang
  • Undgå opløsningsmidler på plastdelene – brug en ren klud
  • Tag batteriet ud, når fugepistolen ikke er i brug

Mangler du batteri?

Vores fugepistoler sælges uden batteri, så du frit kan vælge den løsning, der passer til dig.

Er du i tvivl om du skal investere i et originalt eller et kompatibelt batteri, kan vi anbefale at læse vores artikel om forskellene:


Læs og lær mere

På vores guideside har vi samlet alle artikler, guides og minimanualer til både elværktøj, elbiltilbehør og meget andet batteridrevet udstyr.

Vi håber, du får glæde af din nye fugepistol – og at den bliver et godt supplement til den batteriplatform, du allerede har.

Venlig hilsen Teamet i Batteribyen.dk

Bemærk: Denne guide er udarbejdet af Batteribyen.dk baseret på de spørgsmål vi oftest får i kundeservice. Den erstatter ikke producentens originale brugsanvisning, som indeholder fuld dokumentation om installation, sikkerhed, fejlkoder og garanti. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.
Batteribyen.dk ApS: © 2003-2025 batteribyen.dk