Batteritest til FLASH (Canon Speedlite 580EX)

 

Batteritest til FLASH (Canon Speedlite 580EX)


Udført for:
Batteribyen.dk
Stouby Kirkevej 2
7140 Stouby
Tlf.: 75 89 72 00 Fax.: 75 89 72 16
Email: info@batteribyen.dk

Udført af:
Klaus Caspersen
Millinge d. 05-12-2006

Forudsætninger og det givne:

Alle batterier som indgår i testen er genopladelige1,2V NIMH batterier størrelse AA. Undtaget er dog Lithiumbatterier som er størrelse AA, 1,5V og ikke genopladelige. Kriteriet for vurderingen og prioriteringen er at batterierne skal kunne afgive mest muligt strøm på kortest mulig tid. Herunder konkluderes det at batterierne så også uden problemer kan afgive mindre mængder strøm over længere tid.

Målingerne er opgjort i tid i sekunder for opladning af en professionel Canon Speedlite 580EX flash, med ledetal 58/ISO100 ved 105 mm. Til testen benyttes udelukkende fulde udladninger. I flashen sidder 4 serieforbundne celler og danner et 4 x 1,2V = 4,8V batteri. Endvidere er batterierne testet i en til flashen hørende original Canon batteripakke CP-E3, hvori sidder 8 serieforbundne celler og danner et 8 x 1,2V = 9,6V batteri. Flashen og batteripakken kan benyttes samtidigt med en samlet spænding på 12 x 1,2V = 14,4V.
Langtidstest udføres i øjeblikket, og resultatet heraf tilføjes denne formular når testen afsluttes og de nødvendige oplysninger foreligger. Den afsluttende konklusion i denne formular er således alene baseret på de herunder angivne data og målinger. Den endelige prioritering af batterierne kan derfor forrykkes når langtidstesten er afsluttet.

Alle batterier som indgår i testen er opladet med Ansmann Energy 8 Professional med intelligent ladekontrol & batteritester [BB-RC-ANS-ENGY8PRO] samt Ansmann Energy 8 med intelligent ladekontrol [BB-RC-ANS-ENGY8]. For begge ladere gælder: Ladestrøm for AA = 700 mAh og ladespænding = 1,45V. Til kapacitetsmålinger er anvendt: Ansmann Energy 8 Professional med intelligent ladekontrol & batteritester [BB-RC-ANS-ENGY8PRO] Til målinger uden belastning er anvendt Bostec 2424 voltmeter.

Formålet med denne test er at finde det bedste, men ikke nødvendigvis det forholdsmæssigt billigste batteri til formålet. Der tages derfor ikke stilling til hvorvidt batterierne er økonomisk i brug. Men det anføres hvor mange gange batteriet ifølge producenten kan oplades.

Årsagen til at denne test er udført er at billige alkalinebatterier – typisk fra lavprisvarehuse – slet ikke kunne opfylde mit behov for en hurtig opladning af flashen. Opladningstiden var typisk omkring 5 - 10 sek. - hvilket er absolut uacceptabelt. En for mig acceptabel opladningstid er maksimum 3 sek. – og endda i nogle tilfælde helt ned til ca.1 sek. Alkalinebatterier i god kvalitet kunne mens de var helt nye kun præstere 4 sek. – for derefter ret hurtigt at blive ”trætte” – med endnu længere opladningstid til følge. Dette var både var upraktisk og ret dyrt. Derfor besluttede jeg at finde de bedste batterier til dette specifikke formål, blandt de genopladelige batterier eller evt. blandt lithiumbatterierne.

 

Indsamling af data:

Sanyo Eneloop 1,2V 2000 mAh (min. 1900 mAh)  

Vægt: 26 gram
Ved modtagelsen måltes: 1,31V/100% og 1,36V ubelastet.
Efter belastning i flash, 5-6 fulde udladninger måltes:  1,26V/70% og 1,33V ubelastet.
Opladningstid for flash 3,0 sek.
Herefter opladet helt d. 01-12-2006 og der måltes: 1,39V/100% og 1,47V ubelastet.
Opladningstid 55 min.
Bemærk: Ingen nævneværdig varmeudvikling.
Efter belastning i flash, 2 fulde udladninger måltes: 1,38V/100% og 1,44V ubelastet.
Opladningstid for flash 3.0 sek.
Beskrivelse: Japansk, ensartet og absolut pænt fremstillet med tætte lukninger og samlinger.


På alle måder et godt batteri. Ligger i den høje ende mht. kapacitet og ydelse. Dog var batterierne ikke fuldt opladet ved modtagelsen, men har formenetlig været det fra producenten side, hvorefter det er tale om en kortere eller længere periode på lager hvorved spændingen er faldet. Batteriet er meget modstandsdygtigt overfor varmen fra ladeprocessen. Batteriet kan oplades 1000 gange.

 

Sanyo 1,2V 2700 mAh (min. 2500 mAh)   

Vægt: 31 gram
Ved modtagelsen måltes: 1,20V/10% og 1,25V ubelastet.
Efter belastning i flash, 5-6 fulde udladninger måltes:  1,35V/100% og 1,42V ubelastet.
Opladningstid for flash 3,0 sek.
Herefter opladet helt d. 01-12-2006 og der måltes:  
Opladningstid 4 timer 35 min.
Bemærk: Nogle af batterierne føltes temmelig varme (ca.50grader) til allersidst i ladeprocessen.
Efter belastning i flash, 2 fulde udladninger måltes: 1,35V/100% og 1,41V ubelastet.
Opladningstid for flash 3.0 sek.
Beskrivelse: Japansk, ensartet og absolut pænt fremstillet med tætte lukninger og samlinger.


På alle måder et godt batteri. Ligger i den høje ende mht. kapacitet og ydelse.Batteriet er meget modstandsdygtigt overfor varmen fra ladeprocessen. Batteriet kan oplades 1000 gange.

 

Uniross Hybrio 1,2V 2100 mAh    

Vægt: 28 gram
Ved modtagelsen måltes: 1,23V/40% og 1,36V ubelastet.
Efter belastning i flash, 5-6 fulde udladninger måltes:  1,20V/30% og 1,27V ubelastet.
Opladningstid for flash 4,5 sek.
Herefter opladet helt d. 01-12-2006 og der måltes: 1,37V/100% (ej målt ubelastet)
Opladningstid 1 time 10 min.
Bemærk: Ingen nævneværdig varmeudvikling.
Efter belastning i flash, 2 fulde udladninger måltes: 1,33V/100% og 1,40V ubelastet.
Opladningstid for flash 3,2 sek.
Beskrivelse: Kinesisk, ensartet og absolut pænt fremstillet med tætte lukninger og samlinger.


Et middelgodt batteri. Ligger i mellemområdet mht. kapacitet og ydelse. Batterierne var ikke fuldt opladet ved modtagelsen, men har formenetlig været det fra producenten side, hvorefter det er tale om en kortere eller længere periode på lager hvorved spændingen er faldet. Batteriet er meget modstandsdygtigt overfor varmen fra ladeprocessen. Batteriet kan oplades 500 gange.

 

Ansmann 1,2V 2700 mAh 

Ej testet. 

Opladet helt og isat flash/batteripakke d. 17-11-06.

Vægt: 31 gram 
Bemærk:  Batteriet er ikke helt modstandsdygtigt overfor varmen fra ladeprocessen, idet der opstår luftlommer under yderste lag folie. Batteriet kan oplades 1000 gange.



Ansmann Max-e 1,2V 2100 mAh  

Vægt:  27 gram
Ved modtagelsen måltes:  1,27V/80% 1,33V ubelastet.
Efter belastning i flash, 5-6 fulde udladninger måltes:   1,24V/50% og 1,30V ubelastet.
Opladningstid for flash  4,0 sek.
Herefter opladet helt d. 01-12-2006 og der måltes:  1,38V/100% og 1,46V ubelastet.
Opladningstid  45 min.
Bemærk:  
Efter belastning i flash, 2 fulde udladninger måltes:  1,38V/100% og 1,44V ubelastet.
Opladningstid for flash  3,0 sek.
Beskrivelse:  Kinesisk, ensartet, men ikke så pænt fremstillet. Løse flige på yderste forsegling, men dog formentlig tætte lukninger og samlinger.

 

Ligger i den høje ende mht. kapacitet og ydelse, men finishen mangler lige det sidste. Batterierne var ikke fuldt opladet ved modtagelsen, men har formenetlig været det fra producenten side, hvorefter det er tale om en kortere eller længere periode på lager hvorved spændingen er faldet. Batteriet må forventes ikke at være helt modstandsdygtigt overfor varmen fra ladeprocessen, idet det yderst har samme type folie som det herover beskrevne Ansmann 1,2V 2700 mAh batteri. Batteriet kan oplades 1000 gange.

 

Lithium supreme 1,5V (No name)  

Vægt: 17 gram.
Ved modtagelsen måltes: 1,68V/100% 1,78V ubelastet. 
Efter belastning i flash, 5-6 fulde udladninger måltes:  1,53V/100% og 1,58V ubelastet
Opladningstid for flash 5 sek. 
Herefter opladet helt d. 01-12-2006 og der måltes:  
Opladningstid  
Bemærk: Batterierne bliver påfaldende varme allerede efter 5-6 udladninger.
Efter belastning i flash, 2 fulde udladninger måltes:  
Opladningstid for flash  
Beskrivelse: No name batteri, men absolut pænt fremstillet. Batteriet er ikke genopladeligt.

 

Ligger i den høje ende mht. kapacitet og i den lave ende mht. ydelse. Batterierne var fuldt opladet ved modtagelsen. Der er endvidere tale om en kortere eller længere periode på lager hvorved spændingen ikke påviseligt er faldet. Karakteristisk for batteriet er at batteriet holder meget længere end et tilsvarende alkalinebatteri, og med en bemærkelsesværdig høj spænding - for så pludselig at falde i spænding og være udbrændt. Derved undgås den oftest lange periode hvor alkalinebatterier typisk vil blive mere og mere ”trætte”. 

 

Konklusion.

Prioritering af hybrid- og lithiumbatterier.

På en delt første- og andenplads ligger:

Sanyo Eneloop 1,2V 2000 mAh
Ansmann Max-e 1,2V 2100 mAh

På trediepladsen ligger:

Uniross Hybrio 1,2V 2100 mAh

På fjerdepladsen ligger:

Lithium supreme 1,5V (No name)

 


NB:

Forskellene på de tre typer batterier er kun målbar i tiendedele sekunder og ligger indenfor ca. 2-3 tiendedele, hvor Sanyo Eneloop 1,2V 2000 mAh og Ansmann Max-e 1,2V 2100 mAh er førende. Uniross Hybrio 1,2V 2100 mAh er disse ca. 2-3 tiendedele sekund langsommere.

Uniross Hybrio 1,2V 2100 mAh er endvidere jfr. testresultaterne en anelse mere tilbøjlig til at falde i spænding ved hård belastning.

Lithium supreme 1,5V (No name) er 5 sek. om at oplade flashen, altså næsten dobbelt så lang tid. Omregnet til tid i % = 40% langsommere. Lithium supreme 1,5V (No name) må derfor som det eneste I testen betegnes som værende uanvendeligt til dette specifikke formål.

Batteribyen.dk: © 2003-2022 batteribyen.dk