Hvilket laptopbatteri skal jeg vælge?
Holder din laptop ikke længere strøm, eller aflader batteriet hurtigt? Ofte kan du skifte batteriet selv - du skal bare have fat i det rigtige.
Der findes mange forskellige batterier til laptops fra samme mærke og serie. Vi har lavet denne guide, så du nemt kan finde det rigtige – følg blot trinnene herunder.
Sådan finder du det rigtige batteri til din laptop
-
1
Find modelnummeret på din laptop
-
2
Find oplysningerne på det gamle batteri
-
3
Vælg det bedste nummer at søge på
-
4
Søg på hjemmesiden
Læs videre for at se, hvordan du gør.
1. Find modelnummeret på din laptop
Find mærkaten med modeloplysninger på computeren. Den sidder ofte på undersiden af laptoppen. På nogle modeller kan oplysningerne også findes under et aftageligt batteri eller i computerens systemoplysninger.
Afhængig af mærke bruger mærkaten forskellige betegnelser, fx Model, Model No., Product No., Product Name, Type Number eller P/N.
Eksempel fra en Lenovo-mærkat:
| Betegnelse | Eksempel | Kan bruges til at søge på? |
|---|---|---|
| Type Number | 21JN-00N2MX | Ja |
| Serial Number | PF-589YwY | Nej – unikt for din enhed |
Skriv Type Number (eller den tilsvarende betegnelse på din laptop) ned – det er den, du får brug for, når du skal søge på hjemmesiden i trin 4.
2. Find oplysningerne på det gamle batteri
Fandt du allerede et kompatibelt batteri ved at søge med Type Number? Så kan du springe dette trin over.
Er batteriet tilgængeligt, eller kan du tage det ud, er det en god idé at dobbelttjekke mærkaten direkte på batteriet.
Se især efter:
| Betegnelse | Hvad er det? |
|---|---|
| P/N / Part No. | Batteriets eget varenummer |
| FRU P/N | Lenovo-udtryk for varenummer (ses ofte på ThinkPad-batterier) |
| ASM P/N | Lenovo-udtryk for et andet varenummer på samme batteri |
| Model | Kan være enten batteriets eller laptopens modelnavn |
- Et model-, part- eller reservedelsnummer på det gamle batteri er ofte den bedste måde at finde den korrekte erstatning på.
- Der kan stå mange forskellige numre, så søg gerne på flere af dem, hvis det første ikke giver et resultat.
3. Vælg det bedste nummer at søge på
-
1
Prøv først Type Number fra din laptop
Det er hurtigst at finde og kræver ikke, at du åbner computeren.
-
2
Gav det ikke et klart match?
Så er batteriets eget nummer (fx Part No., P/N eller FRU P/N) ofte mere præcist.
4. Søg på hjemmesiden
-
1
Indtast nummeret i søgefeltet
Øverst på hjemmesiden indtaster du nummeret og find derefter batteriet i søgeresultaterne.
-
2
Specifikationer
Klik på den bagvedliggende fane "Alle specifikationer". Her finder du oplysningerne, du skal bruge, til at bekræfte, at batteriet passer til din laptop.
-
3
Tjek felter
Kig i felterne "Erstatter bl.a." og "Kan bruges til følgende modeller". Her finder du numre, modeller og andre oplysninger på originale batterier og reservedelsnumre, som batteriet kan erstatte.
-
4
Match
Matcher oplysningerne?
Ja → Så har du fundet et kompatibelt batteri.
Nej → Prøv at søge på et andet model-, part- eller reservedelsnummer fra batteriet eller laptoppen.
Prøv dig frem – god fornøjelse!
Har du fundet det rigtige batteri? Så er du klar til at sætte det i.
Synes du godt om vores indhold?