CTEK NJORD GO Transportabel elbil-lader med CEE stik
Vi har lavet denne mini vejledning til opsætning og opslagsværk som en ekstra kundeservice. Vejledningen erstatter ikke den originale manual og er du i tvivl om din installation, bør du altid kontakte en autoriseret elinstallatør.
Mærke: CTEK
Model: NJORD Go
Varenummer: 100035634
Quick start – sådan kommer du i gang
- 1Installer og opsæt NJORD-app'en. Husk at aktivere "Autostart"
- 2Sæt CEE-stikket i 400V CEE 16A kraftstik.
- 3Sæt Type 2-stikket i bilens ladeudtag.
- 4Opladningen starter automatisk, hvis autostart er aktiveret i appen.
Om produktet
Denne transportable elbil-lader tilsluttes via rødt 3-faset CEE 16A kraftstik (400V) og kan levere op til 11 kW, hvis både bil og installation understøtter det.
- Egnet til elbiler og plug-in hybrider med Type 2-ladestik
- Justerbar ladestrøm fra 6A til 16A (styres i appen)
- Indbygget AC og DC jordfejlsbeskyttelse
- IP65-klassificeret – kan bruges udendørs
- Kan bruges som mobil løsning eller monteres fast med det medfølgende beslag
Den faktiske ladehastighed afhænger af bilens indbyggede lader og installationens kapacitet.
Før du tager den i brug
Laderen kræver:
- 3-faset 400V CEE 16A stik (rød industristik)
- Korrekt jordet installation
- TN-netværk
Sådan sætter du appen op første gang
- 1Download CTEK NJORD-appen (Android eller iPhone).
- 2Tænd laderen ved at tilslutte den strøm.
- 3Åbn appen og vælg "Tilføj lader".
- 4Forbind via Bluetooth (du skal stå tæt på laderen).
- 5Følg opsætningsguiden i appen.
Når opsætningen er gennemført, kan du vælge:
- Autostart (laderen starter automatisk ved tilslutning)
- Manuel start via app
- Planlagt opladning
Start og stop opladning via app
| Handling | Procedure |
|---|---|
| Start | Tryk "Start opladning" |
| Stop | Tryk "Stop opladning" |
Justering af strømstyrken (6A–16A):
Strømstyrken bestemmer, hvor hurtigt bilen lader. I appen kan du vælge mellem 6A og 16A.
Lavere strøm = langsommere opladning, men mindre belastning på installationen.
Højere strøm = hurtigere opladning, hvis installation og bil tillader det.
Er i tvivl om installationens kapacitet, start ved 10A eller 13A.
Indikatorlys
| Lys | Betydning |
|---|---|
| Konstant lys | Laderen er klar. |
| Pulserende lys | Opladning i gang. |
| Rødt lys | Fejl registreret – kontroller appen for detaljer. |
Hvis opladningen ikke starter, Kontroller følgende:
At CEE-stikket sidder korrekt
At bilen er klar til opladning
At autostart er aktiveret i appen
At strømstyrken ikke er sat for lavt
At der ikke vises fejl i appen
Genstart eventuelt laderen ved at afbryde strømmen kortvarigt.
SKAL man bruge appen?
Ja – første gang.
NJORD Go skal sættes op via appen.
Du kan godt oplade uden at åbne appen hver gang, men skal du justere undervejs, bruges appen.
Daglig brug og opbevaring
Laderen kan anvendes udendørs under normale forhold.
Kontrolboks og stik må ikke nedsænkes i vand.
Vægbeslaget kan låses for ekstra sikkerhed.
Vi håber, du er tilfreds med dit køb og ønsker dig god tur.
Venlig hilsen
Team Batteribyen.dk