Fra engangsbatteri til hybrid
Fra engangsbatterier til hybrid
Hybridbatterier er en helt ny teknologi, som benytter det bedste fra genopladelige batterier kombineret med det bedste fra Alkaline batterier.
Hybridbatterier har en meget ringe selvafladning på linje med Alkaline batterier. Derfor er batterierne også klar til brug direkte efter udpakning. De er nemlig opladet på fabrikken! Selv efter 1 år er der stadig strøm på batterierne! Hybridbatterier kan oplades 2000 gange. Det giver både god økonomi og miljø-omtanke.
Affaldsmængden fra ét hybridbatteri er ca. 30g, mens 2000 alkalinebatterier producerer ikke mindre end 50kg affald, så hvis du vil være god ved miljøet så brug hybridbatterier!
Hybridbatterier er ideelt til alle standard apparater: fjernbetjeninger, legetøj, radioer, vækkeure, trådløse mus, trådløse keyboards, trådløse telefoner, babyalarmer. De fungerer også godt i hightech apparater: digitalkameraer, MP3-afspillere og Cd-afspillere!
På grafen herunder kan man se at Panasonic eneloop (et hybridbatteri) holder spændingen højere og længere end traditionelle genopladelige batterier under brug. Det giver to fordele; for det første kan batteriet bruges i apparater, der er meget følsomme overfor forskellen i spænding på engangsbatterier (1.5V) og genopladelige batterier (1.2V). For det andet er der mindre spild af energi. De skraverede områder, hvor spændingen er faldet så meget, at udstyret ikke kan fungere længere, skal være så lille som muligt, da denne energi ikke kan udnyttes og derfor er spildt. Her kan man se, at Panasonic eneloop har et langt mindre spild end traditionelle genopladelige batterier.
Vi anbefaler, at man med tiden får skiftet alle sine genopladelige batterier ud med genopladelige hybridbatterier - og vi anbefaler, at man stopper med at bruge engangsbatterier. Det er både godt for miljøet og for pengepungen. Nu er der ingen undskyldning for ikke at bruge hybridbatterierne alle steder.
Vi anbefaler:
- Panasonic eneloop
Panasonic eneloop produceres i tre forskellige udgaver, så du kan få præcis det batteri, som passer til dit forbrug:
eneloop lite er en light udgave af de originale eneloop batterier, som er designet til at sidde i apparater der bruger lidt strøm over lidt længere tid. Fx. fjernbetjeninger, legetøj, radioer, vækkeure.
eneloop er allround batterier, som kan bruges i apparater, som kræver både lav og høj strømtilførsel. De er således ideelle til alle standard apparater som fx. fjernbetjeninger, legetøj, radioer, vækkeure, såvel som til hightech apparater, som: digitalkameraer, MP3-afspillere, Cd-afspillere!
eneloop Pro er et højkapacitetsbatteri på 2500mAh. Batteriet har den højeste kapacitet på markedet for hybridbatterier. Derfor er det ideelt til hightech apparater, som bruger meget strøm på relativt kort tid: f.eks. digitalkameraer, blitz og legetøj!
BEMÆRK: Du kan naturligvis bruge din gamle lader der kan lade Ni-MH batterier op - du behøver ikke købe en ny.
Vi håber, du kunne bruge denne artikel til at træffe et miljørigtigt og økonomisk valg næste gang du skal købe batterier.