Fysiske features på COAST-lygter – hvor kan lygten sidde, og hvor peger lyset?

Magnet, hjelmbeslag, Ultra-Strap™, Two-Way Clip, bidehætte, vipbart lygtehoved. Optikken bestemmer, hvad du kan se. De fysiske features bestemmer, om du kan bruge begge hænder imens.

COAST lygte med monteringsfeatures

En arbejdslygte er kun brugbar, hvis den kan være der, hvor arbejdet er. I et motorrum, på en stige, i en eltavle eller under en vask er problemet sjældent lysstyrken – det er, at du mangler en hånd. Her er hver enkelt løsning, og hvad den er god til.

Vipbart lygtehoved

Pandelampe med vipbart lygtehoved

Ret lyset lige frem, op eller ned ved at vippe lygtehovedet, så lyskeglen følger dit blik i stedet for din nakke.

Det er featuren, der gør at du kan kigge fremad og stadig lyse på det, hænderne laver. Løbere vælger den af samme grund: de kan se underlaget uden at kigge ned foran fødderne.

Magnetisk base og endehætte

Lygte med magnetisk base på metalflade

Indbyggede magneter holder lygten fast på enhver metaloverflade, så du har begge hænder fri. Under motorhjelmen, på værkstedsbænken, i en krybekælder, i stalden ved dyr eller på døren til eltavlen – lyset bliver, hvor du satte det.

På pandelamper med magnetisk endehætte kan lygtehovedet tages af remmen. Så har du reelt tre lygter i én: pandelampe, håndholdt lygte og arbejdslampe.

Hjelmkompatibel – tre løsninger, der ikke gør det samme

Pandelampe monteret på sikkerhedshjelm

Pandelampen sidder fast på sikkerhedshjelmen med silikoneforede remme eller medfølgende clips. Der findes tre dele, og de bliver ofte forvekslet ved bestilling:

  • Hjelmclips holder pandelampens rem stabil og centreret på hjelmen. Remmen bliver siddende – clipsen forhindrer, at den glider.
  • Hjelmbeslag monterer lygten direkte på hjelmen uden rem. Beslaget klæbes fast, lygtehovedet klikkes i og kan tages af igen, og beslaget har positionslås.
  • Hovedrems-beslag er delen mellem lygte og rem. Bruges ved montering på remmen – eller når et slidt beslag skal skiftes, uden at hele pandelampen skal udskiftes.

Se udvalget her

Se sortiment →

Ultra-Strap™ – hovedbånd til hele dagen

Åndbart hovedbånd i mesh med silikoneforing, så det hverken glider eller samler sved. Reflekterende, så du bliver set, og med quick-release, så lygten kan tages af uden at løsne remmen.

Det er bygget til lange arbejdsdage, og det er den samme grund til at løbere vælger det: du kan have det på i timevis uden at mærke det.

Find det via linket her

Se sortiment →

Toprem

En ekstra rem hen over hovedet. Den fordeler vægten på de kraftigere pandelamper, hvor batteripakken ellers trækker remmen ned i panden. Typisk på XPH-, WPH- og RL-serien.

Se udvalget her

Se sortiment →

Two-Way Clip

Two-Way Clip på lomme og kasketskygge

Sæt lygten fast i lommen, når den ikke er i brug – eller klips den på skyggen af en kasket, så du har lyset med og hænderne fri. To funktioner i den samme clips.

Bite cap – bidehætte

Bite cap på pen- og inspektionslygte

En aftagelig gummihætte, så lygten kan holdes i munden uden at det gør skade på tænderne. Til de steder, hvor der hverken er en flade at lægge eller sætte lygten på. Bitecaps er til pen- og inspektionslygter.

Se om din lygte er kompatibel

Se sortiment →

Håndledsrem

Håndledsrem på håndlygte

En snor gennem lygtens ende, så den ikke ryger på gulvet, i vandet eller ned mellem to brædder. Den mest oversete feature på listen, og den der oftest bliver savnet.

Front Loaded og Rear-loaded – hvor batteriet sidder

Front Loaded pandelampe med batteri forrest

FL står for Front Loaded: batteripakken sidder forrest på pandelampen sammen med lygten. Front-loaded holder nakken fri og er lettere at have på uden hjelm.

Rear-loaded pandelampe med batteri bagpå

HL er Rear-loaded, hvor batteripakken er placeret bag på hovedet. Rear-loaded flytter vægten om bagpå og bruges, når lygten er kraftigere og batteripakken større – så trækker den ikke forover.

Overblik

Feature Hvad den løser Typisk på
Vipbart lygtehoved Lyset følger blikket, ikke nakken Pandelamper og arbejdslamper
Magnetisk Håndfri på metal Pandelamper og arbejdslamper, XPH, WPH, HX, TXM
Hjelmclips Holder remmen fast på hjelmen Pandelamper
Hjelmbeslag Lygten direkte på hjelmen, uden rem XPH-serien, FL-serien
Hovedrems-beslag Montering på rem, eller udskiftning af slidt beslag XPH-, WPH- og TXM-serien
Toprem Fordeler vægten ved kraftige pandelamper XPH- og RL-serien
Ultra-Strap™ Glider ikke, åndbar, quick-release Pandelamper
Two-Way Clip Hænderne fri Lommelygter og penlygter
Bite cap Håndfri i trange forhold Pen- og inspektionslygter
Håndledsrem Lygten falder ikke ned Håndlygter, knive, multitools
Front Loaded (FL) Batteriet forrest – fri nakke Især FL-serien
Rear-loaded (HL) Batteriet bagpå – vægtfordeling HL-serien

Se alle COAST-lygter

Se sortiment →
 

Synes du godt om vores indhold?

Google Google Søgning Vælg Batteribyen som foretrukken kilde

Batteribyen.dk ApS: © 2003-2026 batteribyen.dk